Referat

af bestyrelsesmøde mandag den 28. november 2005 kl. 18.00 på Lupinvej, Tarup, Odense..

 

 

 

Til stede: Ejgil Vous Jensen (EVJ), Bent ”Mallemuk” Nielsen (BMN), Brian Frisendahl (BF), Heines Nielsen (HN), Carsten Enger (CE), Finn Hartvig (FH), Per Damm (PD) og Kjeld Fogde (KF).

 

 

Dagsorden:

 

1.      Generel orientering.

2.      NFIA – KF.

3.      DM 2005 – evaluering.

4.      Generalforsamling 2006

5.      Guldpokal 2005, BMN.

6.      DM 2006, EVJ.

7.      Hjemmesiden, FH.

8.      Bladet, PD.

9.      Udstilling 2006,CE og BF.

10.  Virksomhedsplanen 2003-2005,BF og BMN.

11.  Guldpokal 2006,FH.

12.  Rangliste (se note).

13.  Masteudvalg, EVJ.

14.  Eventuelt - herunder næste møde.

 

 

 

Ad 1. EVJ oplyser at såfremt aflysning af Sessan-cup (Jægerspris) er nødvendig skal det ske min. 6 uger før sejladserne, hvis sejlere fra udlandet skal have refunderet betalte billetter m.v.

 

- med henblik på evt. arrangement i Assens Sejlklub skal man være opmærksom på, at der ikke p.t. gratis findes campingmuligheder, idet den kommunale campingplads umiddelbart ved havnen sælges.

 

-NFIA’s formand Arne Olson har givet udtryk for at vævet sejldug udgår – MP har tilbudt på forsøgsbasis at lave et stel composit-sejl til den kommende sæson.

 

MP har i øvrigt drøftet med formanden om der bør indføres bestemmelser for besætningen vægt?

BMN gjorde straks opmærksom på at et sådant forslag skal behandles af generalforsamlingen.

 

EVJ har modtaget skrivelse fra Svendborgsund Sejlklub med tilbud om afholdelse af et større stævne, gerne DM i f.eks. 2007. Det meddeles SSK at der ikke er ”plads” før 2009 og at D FK ønsker nærmere oplysning om overnatningsmuligheder, baneforhold etc.

 

EVJ’s møde med Horsens Sejlklub om DM 2006, som var planlagt til afholdelse i efteråret, er udsat til begyndelsen af 2006. BMN mener at udsættelsen er uheldig.

 

 

Ad 2. KF orienterede om det seneste bestyrelsesmøde i NFIA, og især om resultatet af kontrolmålingen ved Guld Pokal-sejladserne i Malmø.

          Her konstateredes det at nogle danske ror var øget væsentligt i tykkelse, hvilket har givet anledning til at svenskerne har fået udført en videnskabelig vurdering, ved folkebådssejleren professor i Hydro dynamik Lars Larson, som konkluderer at den øgede rortykkelse giver op til 10 kp. opdrift i agterskibet (hvor båden er rigelig tung)

          NFIA’s tekniske komite er anmodet om snarest muligt og senest til martsmødet at fremkomme med forslag til en begrænsning af tykkelsen.

 

          Yderligere skal der udarbejdes forslag til en ”positivliste” vedrørende tilladte materialer. Det foranlediget af en sag i England hvor en sejler havde konstrueret fokkegods og faststøbt det ved kulfiber og epoxy.

 

          - Sejlunionens vægt er bestilt til såvel DM i Horsens som til GC i Bogense.

 

 

Ad 3. EVJ finder det beskæmmende for klassen med de tilkendegivelser der på hjemmesiden er fremkommet vedr. præmier etc. ved dette års DM i Lynæs.

          Yderligere er det kedeligt med det ikke særlig store fremmøde til den af Lynæs Sejlklub arrangerede afslutningsfest. På denne baggrund drøftedes det at holde en ”sejlerfest” på næstsidstedagen ved DM.

          HN, BMN og CE mener vi også skal fastholde afslutningsfesten i 2006.

 

Ad 4. Generelforsamlingen 2006 afholdes den 04.03.2006 (ændret til 25.02.2006) i forbindelse med bådudstillingen i Bella Centret.

          BF undersøger muligheden for at anvende lokalerne hos Sundby Sejl Forening, Amager Strandvej, 2300 København S.

          Bestyrelsen mødes kl.08.30

 

Ad 5. Valg: Kassereren afgår. ”Moster Skrap” vil acceptere valg.

          Endvidere er der valg til yderligere 2 bestyrelsesposter: Brian Friesendal og Bent Nielsen, som er villige til genvalg.

 

Ad 6. Kort drøftelse af de omfattende målinger ved G.C. i Malmø.

          EVJ rejste spørgsmålet om hvorvidt der kan forventes et rimeligt deltagerantal, når GC afholdes hvert år?

          Der synes at være enighed om at ændringer af klassens vel vigtigste stævne ikke for nærværende findes nødvendigt.

 

Ad 7. Ingen bemærkninger.

 

Ad 8. PD foreslår en ændring af Folkebåds Nyt’s lay out: således foreslås halvdelen af siderne i farvetryk, hvilket vil medføre en merudgift på kr. 2500.-

          Der er i øvrigt udsendt breve til div. firmaer med henblik på opdatering og nytegning af annoncer.

 

          Farvetryk som foreslået vedtoges.

 

          BMN Skriver til PD omkring tursejlads. Kontaktfolk kan skrive om lokalområdet.

 

Ad 9. Brandt-Møller båd savnes til bådudstillingen i Bella Centret.

 

          PD oplyste at han deltog i DS’s klassebådsmøde i Idrættens Hus og oplyste at det er DS’s ønske at støtte klasserne og at klasserne på udstillingen ønskes opstillet samlet.

 

          - Der bør være daglig og tilstrækkelig bemanding på klubbens stand på bådudstillingen. Der tilstræbes til bådudstillingen lavet en fotoserie fra DM i Lynæs.

 

AD 10. Ingen bemærkninger.

 

Ad 11. Erik Salling har den ønskede bestyrelsesaccept som stævnemåler til GC i Bogense.

 

Ad 12. BF gav udtryk for at der ikke bør være ranglistestævner der indbyrdes er i konflikt.

          Gold Cup optages som ranglistestævner men pointmæssigt vil kun antallet af danske deltagere have betydning.

         

          FH forudser rettelser i statutterne for ranglistesejladserne.

 

          - Det vedtoges at foretage præmieoverrækkelse svarende til Fredericia 2004.

 

Ad 13. EVJ orienterede om masteudvalgets arbejde og oplyste at der foreløbig er fremkommet forslag om at øge topvægten til 20 kg.

 

          KF mente at dette på ingen måde vil føre til en ny og bedre mast idet tidligere målt topvægt er 18 – 18,5 kg. At øge topvægt en med 3 kg x den betydning mastehøjden ((armen(med hensyntagen til mastens vinkel ved krængning)) vil være katastrofal.

 

          HN mener at vægtforskellen på en god træmast og en alu-mast er max. 6 kg.

 

Ad 14. KF oplyste at der synes at være interesse for konstruktionstegninger men at han ikke har flere til rådighed og ikke kan få lavet flere gratis.

          Han oplyste videre at 1 af de største tegninger vil kunne kopieres til en pris af ca. kr. 62 + moms. Ved kopiering af tegningen i 10 ekspl. vil prisen blive ca. kr. 42 + moms.

 

          Det aftaltes at sælge tegningssæt til pris af ca. kr. 1000,- forudsat at der er interesse herfor.

 

          BMN efterspurgte om der findes flere af klubbens klistermærker. Der findes et større oplag.

 

 

Næste møde er den 16 januar 2006 kl. 18.00 hos FH, Lupinvej, Odense.

 

 

 

Kastrup d. 09 december 2005

 

Kjeld Fogde

Referent