Kastrup d. 23 april 2003

 

                                                   Referat

 

af bestyrelsesmøde tirsdag den 22 april 2003 kl. 18.00 i Kerteminde Sejlklub.

 

Tilstede: Ejgil Vous Jensen ( EVJ ), Bent Nielsen ( BN ), Heines Nielsen ( HN ), Finn Hartvig ( FH ) Carsten Enger ( CE ) og Kjeld Fogde ( KF ).

Afbud: Anna-Lise og Per Dam samt Brian Frisendahl.

 

 

Dagsorden:

1.      Valg af referent.

2.      Udestående punkter.

3.      Evaluering efter generalforsamlingen.

4.      DM i Middelfart.

5.      Hvad skal måles under DM.

6.      N.F.I.A. ( resume v/ Kjeld )

7.      Hvad med tursejlerne.

8.      Evt.

9.      Næste møde.

 

Ad 1.                      KF valgtes til referent.                     

 

Ad 2.                      EVJ oplyste vedr. tidligere fremsendte forespørgsel til Kertemindesejlklub ang. ” ejer-skabet ” til statutterne for Gold Cup at han havde modtaget positivt svar fra KS, som overførte pkt. 2 – 10 i statutterne til N.F.I.A.

                      Nævnte punkter omhandler den praktiske del af arrangementet i forbindelse med Gold Cup.

EVJ vil fremsende en oversættelse af brevet til Peter Ament og en original til Arne Olson, henholdsvis sekretær og formand for N.F.I.A.

 

EVJ beklagede i øvrigt, at der ikke p.t. er modtaget referat fra generalforsamlingen.

 

Ad 3.                      Medlemsdeltagelsen i klubbens generalforsamling drøftedes. Der var enighed om at det aktuelle fremmøde synes tilfredsstillende.

 

                      I forbindelse med vedtagelsen på generalforsamlingen om et ensartet medlemskontingent for samtlige medlemmer rejste EVJ spørgsmålet om, hvorvidt dette må give anledning til at det ” fulde ” kontingent også skal give fulde rettigheder, hvilket vil kræve en nærmere vurdering af klubbens vedtægter og ændringer af disse.

                     

                      Efter en nærmere drøftelse af dette samt af flere relevante formuleringer aftaltes det at foreslå at ordet RORSMAND i f. eks. tilmeldinger til DM etc. ændres til ” SKIPPER ”, hvormed menes den for båden ansvarlige.

                      Personen, som styrer båden i de aktuelle situationer skal således stadig være medlem af Dansk Folkebådsklub.

 

2

 

                      Reglen om at kun bådejere eller disses befuldmægtigede, kan deltage i afstemninger vedrørende båden fastholdes.

 

Ad 4.                      BN orienterede om planlægningen af DM, som arrangeres af Middelfart Sejlklub.

                      Efter en del rettelser af indbydelserne, var disse nu færdigredigeret og findes på folkebådsklubbens hjemmeside.

 

Ad 5.                      Kontrolmålingen ved DM 2003 drøftedes.

                      Det aftaltes, at der udover mere generelle kontrolmålinger, foretages stikprøvevis kontrol af ror og kølprofil. HN udarbejder kølskabeloner.

 

AD 6.                      KF gav orientering om det seneste styrelsesmøde i NFIA i Hamburg:

 

- på mødet blev der foretaget en gennemgang af de forslag, som fra dansk side er blevet vedtaget på vor generalforsamling for kort tid siden.

Såvel forslaget om ændring af rekalmebestemmelserne fra kat. A til kat. C som forslaget om at tillade forstærkning af bommen med GRP eller tilsvarende blev modtaget uden begejstring, hvor i mod forslaget om en justering af målene på alu-bomprofilet synes at kunne vedtages.

Endvidere er det fra dansk side foreslået at tilknytte Søren Beckman, Sverige til NFIA´s tekniske komite, hvilket blev modtaget uden bemærkninger

 

- Forslagene fra DK vil komme til afstemning på NFIA´s generalforsamling, som afholdes d. 12 august i Åbenrå.

 

- Gold Cup sejles som bekendt i år i Åbenrå. I 2004 sejles der fra 12 – 16 juli i Niendorf ( ved Lübeck, D ) og i 2005 i Malmö, S i Uge 30 / 31.

 

- Fra USA er der kommet forslaget om at give mulighed for at ændre sejlenes dugvægt fra max. 304 gr. / m2. til 350 gr. / m2. Dette skyldes at der hersker ret stærke vinde hvor der i USA sejler NF og at amerikanerne ikke mener den nuværende max. Dug kan holde ?

 

-     Den tyske chefmåler Günter Ahlers, som er kendt af mange Kieler-uge sejlere, går på pension 01 juni d.å.

 

-     Teknisk Formand er blevet anmodet om at undersøge, om sejldugen Hydra Net er en vævet dug og således kan anvendes i folkebådssejl ?

 

Ad 7.                      EVJ rejste spørgsmålet om, hvad klubben gør for tursejlerne og opkastede ideen at disse kunne indgå i f. eks. et arrangement under DM ? FH  mente at et årligt træf kunne  være en ide ?

                      BN havde før den nys afholdte generalforsamling, uden større held, søgt at gøre en tursejler interesseret i bestyrelsesarbejdet.

                      EVJ vil søge mulighed for gennem Folkebåds Nyt at ” trække ” tursejlere forbi Middelfart under DM.

 

AD 8.                      EVJ gør vi noget og hvad gør vi for vore kontaktfolk ? BN oplyste at de modtager ” bestyrelseshåndbogen ” .

- det aftaltes at fastlægge hvilke kontaktfolk der stadig er aktuelle,

- at fremsende referater fra bestyrelsesmøde etc. og

- rette henvendelse til dem før bestyrelsesmøderne for spørgsmål til behandling her.

 

Henvendelsen til Kerteminde Sejlklub vedrørende frasigelse af visse punkter i statutterne for Gold Cup har medført at KS ved skrivelse har fraskrevet sig forvaltningsretten til nævnte statutters pkt. 2 – 10, begge inkl.

 

Den geografiske placering af Gold Cup i år 2006 i relation til DM blev drøftet. Endvidere drøftedes den praktiske længde på banerne ved Gold Cup i Åbenrå i relation til sejladsens eksisterende statutter.

 

HN: under henvisning til en nylig artikel i Bådmagasinet rejstes spørgsmålet om, hvorledes den tidligere beslutning om ” markedsføring ” af folkebåden følges op ?

Der bør bl. a. i forbindelse med større sejladser på et tidligt tidspunkt søges kontakt til lokal – presse og andre potentielt interesserede om formidling af artikler, resultater m.v.

 

Ad. 9                      Næste møde afholdes torsdag den 26 juni 2003 kl. 18.00 i Karteminde Sejlklub.

 

 

Mandag d. 28 april 2003

 

Kjeld Fogde