Generalforsamling 2007

 


Formanden bød velkommen til de 39 medlemmer, der var mødt op i Fredericia Sejlklubs lokaler den 24. februar 2007.

(6 bestyrelsesmedlemmer og 33 medlemmer)

 

 

A.    Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslog Peter Thomsen Fredericia – han blev valgt

Peter konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt og beslutningsdygtig.

 

B.    Formandens beretning:

 

Bestyrelsen har siden sidste generalforsamling afholdt 5 møder.

Vi har blandt andet været på besøg i Skive, som er årets arrangør af DM. Der er ingen betænkelighed fra bestyrelsens side, der er styr på arrangementet og vi har fundet forholdene i orden.

Der er fortsat delte meninger om hvordan vi skal afholde DM. Hvordan skal stævnet placeres på ugedagene?

Vi har derfor forsøgt med en debat på hjemmesiden. Der var mange gode indlæg, men desværre ikke en entydig klarhed til bestyrelsen. Som noget ny ligger det i år i den sidste del af uge 28, med start onsdag. Vi håber det tilfredsstiller de fleste af vores medlemmer.

 

DM 2006 blev afholdt af Horsens Sejlklub med et deltager antal, der blev lidt i underkanten af det vi forventede. Vi havde håbet at beliggenheden midt i landet, kunne trække flere til. Vi kan selvfølgelig altid diskutere, om der var plads på Horsens fjord til flere deltagere. Men med de aktuelle vindforhold, passede pladsen fint.

 

Guldpokal 2006 blev afholdt i Bogense. De af jer som deltog, vil huske stævnet som vådt såvel på banen som land. Farvandet ud for Bogense er perfekt til stævner, og på land fungerede det fint. Præmie overrækkelsen blev foretaget efter at sidste båd var på trailer. Det var der både nogle, der var tilfredse med, og andre var af den mening, at det i stedet skulle være under den afsluttende middag.

 

NFIA:

Fra dansk side deltager vi i alle møder, der bliver afholdt i dette forum. Vi har i år fra Dansk side stillet os kritisk over for den måde, NFIA bliver ledet på. Derfor stiller vi forslag om at ændre teknisk komite. Forslaget er, at komiteen kommer til at bestå af et medlem fra de lande, der er medlem af NFIA og denne komite udpeger selv en formand, som skal have stemmeret i NFIA. Vi forventer med det forslag, at det bliver synligt, hvem der er med i teknisk komite.

 

Vi arbejder videre med rangliste. Små justeringer af regler.

Vores hjemmeside er fortsat en af de bedste.

Vi har diskuteret, om det var muligt at holde kontakten til sejlere, der ikke ønsker et direkte medlemskab, men som gerne vil have kontakt via bladet eller årbogen. Vores erfaring er, det er meget få, der tilmelder sig, og derfor har vi besluttet, at arbejdet med det ikke står i forhold til udbyttet.

Aabenraa Sejl Clubs ”Sønderjysk Open” var igen med et nyt tiltag. En sejlads serie, over to dage og en finaledag. Det hårde vejr på finaledagen ødelagde desværre dette nye tiltag. Vi er fra klubbens altid åben for nye ideer og hjælper gerne med den erfaring vi har.

 

Beretningen blev godkendt

 

C.    Årsregnskabet fremlægges til godkendelse

Revisor Vagn Olesen fremlagde regnskabet.

(se på side xx)

Regnskabet udviser et underskud for 2006 på 4.966,00 kr. Det skyldes overvejende, at der til PBS blev sendt en forkert fil med opkrævninger, og derfor er en del medlemmer kun opkrævet 300,00 kr. i stedet for 325,00 kr. i kontingent. Omkostningerne ved at rette fejlen var for stor i forhold til den manglende indtægt.

 

Der blev spurgt om bestyrelsen ville afskrive de manglende indbetalinger.

 

Formanden svarede, at vi havde opfordret på hjemmesiden og i bladet til at medlemmerne indbetalte de 25 kr., men havde valgt ikke at sende opkrævninger ud (igen omkostningerne).

 

En opfordring fra et medlem om igen at forsøge at få medlemmerne til at indbetale de 25 kr.

 

Regnskabet godkendt.

 

D.    Fastlæggelse af kontingent

Bestyrelsen foreslog uændret kontingent – Det blev vedtaget.

 

E.    Indkomne forslag

Bestyrelsen havde to forslag og havde ikke modtaget andre.

 

Forslag 1:

Bestyrelsen ønsker forsamlingens fortsatte godkendelse til i 2007 at fortsætte arbejdet med ændringsforslaget til regel 6.2 Aluminium mast.

Ændringsforslagets principper blev forelagt GF i 2006, hvor forsamlingen gav bestyrelsen mandat til at fortsætte arbejdet. Forslaget er siden blevet videreudviklet inden for mandatets rammer. Forslaget har været forelagt NFIA samt DS, som begge har udstukket nogle retningslinier for det videre arbejde. Forslag og relevante dokumenter, samt rapport om de indledende testresultater findes tilgængelige på vores webside og er også omdelt på denne generalforsamling. Målet er et endeligt ændringsforslag for regel 6.2 ved GF i 2008, et regelforslag der åbner mulighed for mere end en producent, samt sikre at den nuværende klassede alumast stadig falder inden for reglen. Regelforslaget skal så forelægges NFIA’s årsmøde i 2008, og vil i tilfælde af nødvendigt flertal og godkendelse i S.Y.R.U.-DS være gældende fra 1. januar 2009.

 

Forslag 1 blev vedtaget

 

Forslag 2:

Masteudvalgets arbejde er afsluttet med fremlæggelsen på denne generalforsamling.

Bestyrelsen ønsker forsamlingens opbakning til at nedsætte en testgruppe der skal varetage behandlingen af testresultaterne og udveksle testresultater med øvrige NFIA lande, DS, bestyrelse i Dansk Folkebådsklub og producenter.

Samtidig ønsker bestyrelsen forsamlingens opbakning til et rimeligt fastlagt testforløb med den alumast der er stillet til rådighed også i 2007.

 

Masten er stillet til rådighed for klubben under visse betingelser. Betingelser der skal sikre seriøs behandling og rapportering mellem testgruppen, producenter og organisationer.

Bestyrelsen har derfor opstillet det omdelte skema for hvordan vi ønsker at benytte masten i sæson 2007. Skemaet er udarbejdet efter anvisning fra DS, som er indstillet på at give dispensation ved de omtalte stævner og sejladser for de indstillede både. Dispensation vil ikke blive givet til DM, GP og andre betydende sejladser i klassen.

Evaluering efter forårets sejladser for evt. justeringer i testforløbet eller regelforslag. Formålet med testforløbet er primært at sikre at masten ikke giver så udprægede kapsejladsmæssige fordele at det kræver en sådan mast for at hævde sig. Dernæst er det meget vigtigt at masten kan holde til optimal belastning under de vejrforhold vi normalt sejler i.

Debat

Forslaget blev bakket op, men et medlem foreslog at man kunne sætte masten på andre både.

Bent frarådede dette, da det ikke var så lige til. Hvis der er nogle, der ønsker at prøve masten til et stævne, så må de låne Bents båd, forudsat, at det er en erfaren besætning.

 

Et medlem mente, at SMO kan blive et problem, da det er et internationalt stævne.

 

Dirigenten foreslog, at bestyrelsen for bemyndigelse til at vælge et andet stævne, hvis SMO ikke kan bruges.

 

Forslaget blev vedtaget.

 

F.    Valg af formand

Ejgil Vous jensen ønskede ikke genvalg.

Bestyrelsen foreslog Bent Nielsen som formand.

Bent blev valgt.

 

G.   Valg af øvrig bestyrelse

Carsten Enger – villig til genvalg

Heines Nielsen – villig til genvalg

Finn Hartvig – villig til genvalg

Som nyt bestyrelsesmedlem foreslår bestyrelsen Helmuth Schwarz.

Alle blev valgt.

 

H.   Valg af suppleant

Bestyrelsen foreslår Per Damm

Per blev valgt

 

I.      Valg af to revisorer

Vagn Olsen – villig til genvalg

Bestyrelsen foreslår Lars Dalbøge som ny revisor.

Lars blev valgt

 

J.     Eventuelt

1. DM 2006

Formanden indledte med at hylde DM vinderen 2006 John Wulff, Erik Wulff og Anette Enger. – F DEN 729

 

2. Ror

Der blev spurgt til regler omkring roret:

-         tykkelse

-         alu rorpind

 

Kjeld Fogde: Det blev behandlet i november på NFIA mødet. Kjeld var ikke til stede på mødet og kender derfor kun sagen fra referatet.

Alu rorpinden er ikke tilladt, den skal være i en godkendt træsort. (regel 1.11)

Kjeld har indsendt et forslag til, at roret max tykkelse må være 50 mm. Resultatet på dette forslag kender vi endnu ikke.

Til roret må man anvende Epoxy og skum, men man må ikke anvende træ og skum.

 

Der blev spurgt hvordan man kan holde vægtfylden?

 

Formanden: Vi må have et mere kontant svar fra NFIA. I den kommende uge tager vi fat i det. (se på hjemmesiden).

 

Per Jørgensen: Det er svært at overholde reglerne om tykkelse og vægtfylde. Opfordrer til, at det gøres måleligt.

 

Ditte Andreasen: Der er ingen, der siger, at man skal op på max mål og minimum vægtfylde.

 

Lars Jørgensen: Der er mange løse ender, positivt, at der bliver ryddet op. Det er svært, at gøre alu rorpinden ulovligt, da de nuværende regler ikke tilskriver dette.

 

Formanden. Jeg kan ikke forestille mig, at ror tykkere end 50 mm kan måles ind.

Mener at udmeldingen er OK, og det kommer i reglerne fra 2009.

 

Hans Vengberg: Foreslår at det ikke skal være materialet, som rorpinden er lavet af, men i stedet en vægt for denne.

Det kan ikke være regel 1.11 der gør rorpinden forbudt

 

Per Jørgensen: Man kan fortolke nuværende regler, man kan ikke ændre reglerne uden at følge procedurerne og derfor kan man ikke ændre reglerne med tilbagevirkende kraft

 

Hans Vengberg: Opfordrer til at vores regler bliver ændret, så vores undtagelser fra ISAF rules bliver fjernet. Vi kan risikere at tabe klassestatus.

 

Kjeld Fogde: Har prøvet at få det gennemført i NFAI, men de vil ikke.

 

Claus Skov Nielsen: Foreslog, at vi nedsætter et udvalg, der skal gøre reglerne klarere, så det bliver lettere at måle.

 

Formanden: Henviste til beretningen. Vi reorganiserer Teknisk komite. Vi skal følge procedurerne for regelændringer (hvert 4. år (OL-året)).

 

Lars Jørgensen: Klassen har mistet to yngre besætninger. Han foreslog, at vi henvender os til producenterne for at de igen tilbyder både til selvaptering.

 

Ejgil: Erik Andreasen har sagt, at det kan give problemer med at overholde klassereglerne.

 

Helmuth: Tror ikke, at selvbyggere giver flere sejlere i klassen. Der er masser af gode brugte både til salg.

 

John Wulff: Tak til bestyrelsen for ranglisten. Dog er det ikke smart, at der igen er stævner der falder på samme datoer. Foreslår, at man eventuelt differentierer point, så man for eksempel i Kragenæs får flere point.

 

Hans Vengberg: Støtter John, Klubberne må byde ind, og komme med, hvad de kan tilbyde klassen.

 

Bent: Problemerne er de lokale klubber. De skal skaffe mandskab, og samtidig skal de samarbejde med andre lokale klubber.

 

Heines: Husk, at der er præmieuddeling på Folkebådcentralens stand klokken 14.00.

Finn Hartvig: Husk at Kerteminde Sejlklub arrangerer Guldpokal 2007. Tag plakater med hjem til klubberne.

 

Dirigenten afsluttede generalforsamlingen

 

Formanden takkede dirigenten og der blev udbragt et trefoldigt leve for Dansk Folkebådsklub.

 

Per Damm

Redaktør