Referat

Af bestyrelsesmøde mandag d. 07 februar 2005 kl. 18.00 i Tarup, Odense.

 

 

 

Til stede: Ejgil Vous Jensen (EVJ), Bent ”Mallemuk” Nielsen (BMN), Brian Frisendahl (BF), Heines Nielsen (HN), Carsten Enger (CE), Finn Hartvig (FH), Per Damm (PD) og Kjeld Fogde (KF).

 

 

Dagsorden:

 

1.      Generalforsamling

2.      Forslag til ændring af alu-mast.

3.      Bådudstilling

4.      Eventuelt.

 

Detailspørgsmål under pkt. 1:

a.       Forslag til dirigent.

b.      Gennemgang af regnskabet.

c.       Kontingentregulering udsat til 01.01, 2006

d.      Valg af revisorer.

e.       Valg af revisorsuppleant.

 

Ad 1. Det blev vedtaget at bestyrelsen mødes i klubhuset, Kolding Sejlklub, kl. 09.00 forud for klubbens generalforsamling den 05 marts 2005 til et kort bestyrelsesmøde.

 

        Det aftaltes at PD tager referat af generalforsamlingen.

 

          ad a.  Der var tilslutning til forslaget fra EVJ om en dirigent til generalforsamlingen.

 

          ad b.                  PD orienterede om regnskabet for året 2004, som udviser et ikke endeligt fastlagt overskud.

 

          ad c.                      Der foreligger en misforståelse ang. effektueringen af den tidligere vedtagne kontingentforhøjelse. Der er opkrævet kontingent efter den tidligere sats for året 2005.

 

          ad d og e. PD klarlægger om revisorerne er villige til genvalg.

 

Ad 2. Det vedtoges at søge at vinde tilslutning af generalforsamlingen til overfor N.F.I.A. at fremsætte forslag om bortfald af regel 6.2.6 og 6.2.7 i de gældende klasseregler.

 

Ad 3. BMN oplyste at Folkebådscentralen stiller med en ny båd på klubbens stand på udstillingen i Fredericia såvel som der velvilligt er udlånt div. Materialer, møbler etc. herfra. Standen synes i øvrigt mere vel placeret i år end i tidligere år.

 

          Arbejdet med at montere ny fotoplancher m.v. er i fuld gang.

 

          BF og HN accepterede at varetage uddelingen af præmierne fra ranglistestævnerne 2004. Herudover vil formanden takke d. herrer for den udmærkede indsats de har gjort for rangliste ideen.

 

Ad 4. I fortsættelse af pkt. 4 oplyste HN, at der allerede var en stærk sponsoropbakning omkring ranglistesejladserne 2005.

 

          EVJ oplyste at han er opfordret af N.F.I.A. til at påtage sig formandskabet for den kommende periode (2005 – 2007).

 

          HN orienterede om at han, uden at have modtaget respons, havde fremsendt referatet fra mødet mellem klubbens repræsentanter og Bogense Sejlklub vedr. deres afholdelse af GC 2006.

 

          Det er nødvendigt at afviklingsdagene for sejladserne er endeligt fastlagt inden førstkommende styrelsesmøde i N.F.I.A. d. 10 april d.å.

 

          Der forekom en drøftelse af, hvor vidt det måtte være formålstjenligt at holde ”afslutningsfest” i forbindelse med GC f. eks. dagen før sidste sejlads, således at klassens sociale værdier kan bibeholdes eller om at det skal fastholdes at –festen afholdes således at der sker en festlig kåring af vinderen af GC.

          Afgørelse af hvornår i stævnet festen holdes afgøres af arrangøren, men bestyrelsens opfattelse er foreløbig at det festlige i kåringen af vinderen svinder bort.

 

          Yderligere drøftedes kort spørgsmål omkring antallet af afviklingsdage.

 

Initiativer – afholdes af en trimdag - i Aabenraa S.C. i forbindelse med afviklingen af Sønderjysk Mesterskab drøftedes kort. Initiativet, der anses for et godt eksempel på nytænkning, viser der er grøde i klassen.

 

Enkelt spørgsmål i relation til reklamereglerne m.m. drøftedes.

 

 

Kastrup d. 09 februar 2005

 

Kjeld Fogde

Referent