REFERAT

Af bestyrelsesmøde mandag den 06 september 2004 kl. 18.00 i Kerteminde Sejlklub.

 

Tilstede: Eigil Vous Jensen (EVJ), Per Dam (PD), Finn Hartvig (FH), Bent Nielsen (BN), Heines Nielsen (HN), Carsten Enger (CE), Kjeld Fogde (KF).

PD,CE og KF fremmødte lettere forsinket.

Forfald for Anna-Lise Dam (A-LD).

 

 

Dagsorden:

 

  1. 3 Valg af referent.
  2. Udestående punkter.
  3. Evaluering DM Kragenæs
  4. GP placering.
  5. Opsamling på spørgeskema ang. GP (Heines)
  6. Ændring bestemmelser for udstyr
  7. Ændring af Hvidbog
  8. N.F.I.A - møde Niendorf (Kjeld)
  9. Rangliste status evt. ændringer
  10. DM Lynæs Koordinator.
  11. Hjemmesiden.
  12. Eventuelt (indsat af ref.)
  13. Næste møde.

 

Ad 1. KF tager referat.

 

Ad 2. Der er ikke noteret udestående punkter.

 

Ad 3. EVJ mener det var et godt stævne, men er ked af at Hempel´s præmie til bedste træbåd ikke blev overrakt ved den afsluttende præmieuddeling.

KF bemærkede at den praktiserede regel med at 20 % straf for ”overtrådt”, når Zulu var sat var uheldig, hvilket protest/godtgørelse og modprotest klart viste.

HN kunne ønske dommere som folkebådsklassen i forvejen har kendskab til og at præmierne var under acceptabelt niveau. EVJ mente at det ville kunne blive et økonomisk problem hvis der skal hentes D.F.K.- accepterede dommere etc. længere væk fra den arrangerende klub.

BN gav udtryk for at der skal gives bedre tid til hyldningen af de danske mestre på broen (tiden der var til rådighed blev begrænset af, at der på Kragenæs Havn ikke er egen kran for søsætning og optagning af både).

 

Ad 4 og 5. EVJ, HN og FH mener at GP ikke bør placeres umiddelbart efter DM (en skriftlig rundspørgen, hvis besvarelsesprocent kunne ønskes større, synes at bekræfte dette). Det kunne være ønskeligt med en afholdelse af GP i august måned.

D.F.K. vil derfor foreslå N.F.I.A. at den pt. Eksisterende ordlyd i statutterne for GP bibeholdes.

 

EVJ foreslog i øvrigt at DK påtager sig arrangementet af GP i 2007. Evt. arrangør overvejes til næste møde.

 

Ad 6. Klassereglernes bestemmelser om tilladt udstyr drøftedes i relation til spørgsmålet om at sejle kapsejlads med monteret påhængsmotor. Det aftaltes at spørgsmålet forelægges N.F.I.A’s TC.

KF mente i øvrigt at den væsentligste del af denne regel kunne fjernes.

 

Ad 7. EVJ havde forud for mødet foreslået nogle ændringer/tilføjelser til ”hvidbogen”. Da det tidligere er besluttet at BN og FH foretager en revision af –bogen aftaltes det at de fortsætter hermed.

 

Ad 8. KF informerede om N.F.I.A. –mødet i Niendorf, D, hvor den absolut væsentligste tid gik med en diskussion foranlediget af tyskerne om de igangværende kontrolmålinger ved GP, hvor især en del tyske sejl led af mangler.

Den danske trup ved GP var stærkt utilfredse med –målingerne og BN, FH og BN opfordrede til at spørgsmålet om kontrolmålinger ved klassens væsentligste samlede stævne foregår mere seriøst.

EVJ tager spørgsmålet op på det førstkommende bestyrelsesmøde i N.F.I.A.

 

KF, som var enig i kritikken, oplyste at N.F.I.A’s økonomi er af en sådan størrelse, at der vil være råd til at teknisk formand eller et medlem af teknisk komitee (forudsat det er en godkendt folkebådsmåler) forestår eller bistår ved kontrolmålingerne (f.eks. betalt af N.F.I.A hvilket tidligere er foreslået, men afvist af kassereren).

Her ud over blev foreslåede regeljusteringer, som væsentligst var et spørgsmål om at der blev betalt byggeafgifter, vedtaget uden debat.

 

Ad 9. HN oplyste at tilbagemeldingerne om ranglistesejladserne var positive.

Det drøftedes om der skal ske en ”sortering” af stævnerne, således at hovedsagelig mere væsentlige stævner ”tæller”. Yderligere overvejer bestyrelsen, om der skal ske tilmelding til deltagelse til ranglistesejladserne og, om der skal betales tilmeldingsgebyr.

 

HN søger også sponsorstøtte/-præmier for sæsonen 2005.

 

Ad 10. CE koordinerer omkring DM 2005 i Lynæs. Der afholdes en samlet besigtigelse af bestyrelsen af forholdene i Lynæs den 30. oktober d.å.

 

Ad 11. John Laugesen ønsker at fratræde som redaktør af hjemmesiden. FH er villig til at tage over.

 

Ad 12. EVJ oplyste at DK skal arrangere Sessan pokalsejladserne i 2007.

Yderligere oplystes det at A-LD fratræder kassererposten, når hendes valgperiode udløber i 2006. Der eksisterer allerede nu et alternativ, der er villig til valg.

EVJ, CE og HN er på valg ved den kommende generalforsamling på bådudstillingen primo marts 2005. De anmodedes at overveje om de ønsker genvalg.

 

Generalforsamlingen planlægges til den 05 marts 2005.

 

BN Folkebådscentralen er villig til atter at placere en båd på udstillingen i Fredericia, men har ønske om en særordning (ønsker –båden placeret på egen stand sammen med motorbåd etc. og med klubbens stand umiddelbart herved) med –hallerne.

 

DFK har intet her i mod, men det må ikke koste klubben penge.

 

Næste møde: d. 03. februar 2005.

 

 

Kastrup den 10. september 2004

 

Kjeld Fogde.