Artiklen her er fundet i et gammelt nummer af Sejl og MOTOR, 23. årgang, 15. juni Nr.9 - 1961.

Det er snart 39 år siden, og entusiasme, ønsker og bekymring omkring folkebådsklassen er tilsyneladende den samme den dag i dag. Det eneste som er forandret er vel egentlig kun, at glasfiberskroget har erstattet det omhyggeligt udvalgte træ til fribord.

Det kunne være spændende om nogle af jer kan finde frem til hvilke bådnumre der var tale om, og om de stadig er under sejl, og hvor? Hvem er ejer i dag, og er der nogle af de nævnte personer i live endnu? Eller er der efterkommere som kan huske noget om selvbyggerbådene og deres mennesker.

Skriv til opslagstavlen og fortæl videre på denne meget pudsige historie om tre folkebåde og deres ejere: overkirurg H. Heide-Jørgensen, narkose-læge Jørgen Østergaard, prokurist Preben Møller og murermester Karl Th. Espensen.

Det var en aftenstund sidste vinter. Som næsten altid brændte der lys i Brydegaardfamiliens tidligere snedkerværksted på Brydegaardsvej i Svendborg. det var bitterligt koldt uden for, men ingen af de mænd, der arbejdede inden døre, ænsede kulden. De sled sig så rigeligt til varmen og lunede sig yderligere ved tanken om, at når sommeren kom, skulle de høste æren og glæden af sliddet.

I et af rummene, hvor skroget af en folkebåd var ved at tage form, stod formanden for den næsten 100-årige Svendborg Sunds Sejlklub, overkirurg H. Heide-Jørgensen, og var i færd med at lave en dørk. Men tilsyneladende var han lidt for længe om det - i hvert fald efter den erfarne og dygtige bådebygger fra Webers Værft i Svendborg, Gerlach Borgermanns mening, for pludselig kom der en bekymret, tør bemærkning:-Bare ham Jørgensen nu ikke går og ødelægger alt det gode træ..!

Det må være tilgiveligt, hvis en fagmand ser med lidt bekymring og skepsis på, at en læge har skiftet de fine kirurgiske instrumenter ud til fordel for sav og høvl. Men i dette tilfælde var bemærkningerne nu overflødige, hvad man kan overbevise sig om ved at betragte resultatet: tre ualmindelige smukke luksus-folkebåde, som Heide-Jørgensen sammen med tre andre selvbyggere delvis har skabt i vinterens og forårets løb. De øvrige tre, der også er medlemmer af Svendborg Sunds Sejlklubs er: Narkose-overlæge Jørgen Østergaard, prokurist Preben Møller og murermester Karl Th. Espensen.

De to sidstnævnte er fælles om den ene af bådene, mens de to læger bliver selvejere. Man skal i en så udpræget sejlsportsby som Svendborg, der tæller et væld af smukke fartøjer, være varsom med at berømme en sejlbåds skønhed, men alligevel tør vi godt påstå, at det bliver vanskeligt at finde folkebåde; der overgår disse tre. Der er kælet for hver eneste detalje både indenbords og udenbords. Det er fartøjer, der må tå det til at krible i enhver, der nærer kærlighed til sejlsporten og søen.

- At de tre folkebåde i det hele taget er blevet skabt, skyldes en af sejlsportens velyndere, konditor Brydegaards initiativ, idet han tilbød de af klubbens medlemmer, der havde lyst, gratis at benytte familiens snedkerværksted, fortæller H. Heide-Jørgensen. Det var jo en storstilet gestus og chance, som vi ikke kunne sige nej til. Vi har naturligvis ikke bygget disse forholdsvis store folkebåde selv, men vi har med liv og lyst deltaget i byggeriet i den fritid, der har været til rådighed. I reglen har vi arbejdet ude på værkstedet fra kl. 18 til 22, og i alt vil jeg tro, at vi fire selvbyggere har brugt omkring 5000 timer på bådene.

Hele byggeriet har været fællesbyggeri. Vi har hjulpet hinanden og delt udgifterne, og -hvis vi selv må have lov til at sige det - synes vi, at vi efterhånden blev helt dygtige til at håndtere værktøjet.

Vi har haft glimrende hjælp og vejledning af professionelle bådebyggere med Gerlach Borgermann i spidsen. Hvad han ikke ved om bådebygning er ikke værd at vide, og uden ham havde det slet ikke kunnet lade sig gøre.

Vi har haft et storartet kammeratskab, og det har været en fornøjelse at arbejde under ledelse af Borgermann, der ved siden af at være en faglig kapacitet er lun som en vestjyde.

Når vi havde været særlig flittige eller hurtige tildelte han os som belønning en spejderskrå, som han opbevarede i en blikæske i bukselommen.

I øvrigt har jeg selv købt en hel del af træet på roden. Vi hentede blandt andet træet i Tranekjærs og Valdemar Slots skovdistrikter på Tåsinge og Langeland, men det er uhyre vanskeligt at se på et træ, om det er egnet til skibsplanker, så vi måtte sælge op til tre fjerdedele af træet igen til andet formål. Nu bagefter er jeg ked af, at der ikke blev optaget en film, dengang vi gik og valgte træer ud. Den ville være morsom at have til sammenligning med de færdige både.

Som bekendt er folkebåden en klassebåd, og for at vi kunne være sikre på, at de færdige både kunne blive klassificeret, har baron Wedell-Wedellsborg, Thurø, en af folkebådenes skabere og selv en fremragende sejlsportsmand og skibskonstruktør, kontrolleret byggeriet og overvåget, at reglerne er blevet overholdt.

Er de tre nye folkebåde begyndelsen til en opblomstring inden for klubben af denne bådtype?

• Det håber jeg. Folkebåden er en sikker og dejlig båd både til tursejlads og kapsejlads, og jeg vil ønske, at vi må være i stand til at sejle dem på en god måde, så de kan blive en stimulans for sejlsporten i Svendborg.